Sidevisninger i alt

onsdag den 16. maj 2012

Snemandssupper, jule og minikort

Jeg har været lidt stille på bloggen den sidste uges tid. Jeg har haft travlt med at blive færdig med min personlige udfordring. Og kan nu fortælle at jeg er nået i hus. Det er heller ikke for tidlig, da min veninde fra Jylland kommer i dag kl. 13.00 og så er der to scrapbutikker der skal indtages. Og jeg kan altså ikke være i en hobbybutik uden at måtte købe noget. Ikke fordi jeg står og mangler, men bare det at have muligheden for at handle. Det er i alt blevet til 142 papirrelateret ting på en måned.

Som nogen måske har lagt mærke til, så søgte jeg lige før SAM efter sukkerstokke. Min søster skal holde juletræsfest i næste måned og her skal man selvfølgelig have snemandssuppe. Men hvor skulle jeg finde sukkerstokke i april, hvor jeg fik bestillingen ? Men som sædvanlig var der hjælp at hente på www.scrapsisters.dk Tusind tusind tak for at I kunne fremskaffe alle de stokke jeg skulle have. 36 stk. er der i første omgang bestilt.


Ja, så kom jeg lidt i julestemning af at lave de poser, så det blev også til 8 jule og tillykke kort.







Og til sidst men ikke mindst 22 + 1 lidt større ministempelkort. Denne gang er det til mig selv. De skal bruges til skuffekort. Det sker, at jeg lige pludselig kan bruge et kort eller at en nabo kommer forbi i sidste øjeblik - Har du ikke et kort ?    Jo da - selvfølgelig har jeg da det.



torsdag den 10. maj 2012

Bordkort og gave fra Scrapsisters

En kollega havde bestilt bordkort til sin søns konfirmation. Eneste krav var, at der skulle være billede på. Jeg syntes det skulle være lidt andet end "bare" et stykke bukket karton. Så ideen kom da jeg lavede dissekort:  http://rysses.blogspot.com/2012/02/tse-weekend-og-kort.html  Tænkte at man måske også kunne lave dem som stjerner....  og det kunne man. Pyntet med lidt glimmerlim og et satinpapir banner.





I går kom min gevinst fra Scrapsisters fødselsdagskonkurrence. Serien London Market fra PinkPaislee. Det er en lækker serie kan jeg sige. Har allerede vilde planer om, hvad den skal bruges til. Men jeg tror altså, at jeg bliver nødt til at indhente noget af det forsømte.





Personlig udfordring: Jeg mangler 25 ting.

mandag den 7. maj 2012

Sangskjuler og endnu et jubilæumskort.

Jeg havde fået en bestilling på en sangskjuler, hvor der skulle kunne ligge eller stå sange i - der var foldet i A5. Jeg havde en gammel chokoladeæske, der blev "betrukket" med papir og pyntet. Sille har hjulpet mig med udskæringerne.





Endnu en af mine kolleger har haft jubilæum. Det blev til dette kort. Som I kan se, så er jeg vældig glad for de togskinner Sille kan lave. Toget inde i kortet er lavet med en MS punch. Og ja....   de små stempler kan jeg ikke slippe helt. Kære Tim - hjertelig tillykke med dit jubilæum. Håber du får en skøn dag i dag.



Personlig udfordring: Jeg mangler 50 ting.

tirsdag den 1. maj 2012

Jubilæumskort og gave.

I dag er det min kollegas 25 års jubilæum. Jeg har lavet to kort og en gave til ham. Han gik og kiggede meget på en stor Weber gril. Det havde vi ikke penge nok til, så han skulle have det indsamlede beløb i stedet for. Jeg er ikke den store tilhænger af, at komme med en kuvert med penge eller en chek i - det er for kedeligt. Så jeg har forsøgt at peppe det lidt op.

Pengene blev pakket ind i staniol og "klumperne" er blevet malet med akrylmaling og lagt i en dyb foliebakke. Kyllingtråd blev lagt over som rist. Weber mini er skåret ud på Sille og limet fast på siderne . Og så er der ellers bare lagt en pakke grilpølser på og cellofan rundt om.



De to kort jeg har lavet til ham. Swirvlen og de to x 25 (Det er lidt svært at se på det røde kort) er embosset med UTEE. Syntes at det giver en fed effekt, når man ikke lader det smelte helt. Tog skinnerne har Sille klaret og togene inde i kortene er lavet med en MS punch.

Personlig udfordring: Jeg mangler 52 ting. "Grillen" tæller ikke med som en papirting.