Sidevisninger i alt

mandag den 5. december 2011

Fødselsdagskort og snamandssuppe

Min svorger bliver 60 år i dag. Har er en rigtig handyman, så han skulle selvfølgelig have et kort, der passede til det. Alt værktøj er lavet af Charitas på www.kreahulen.dk Jeg har bare sat kortet sammen.

Der ud over har jeg lavet poser med snemandssuppe. Ideen er hentet fra SuzziQ´s blog: http://ravndesign.blogspot.com/search?q=snemand



lørdag den 26. november 2011

Udstillingen på Københavns hovedbanegård

Det var en lang dag i går. 10 timers udstilling kan mærkes i ben og ryg. Men der var stor interesse for mine flettede tasker. Mange spurgte efter kurser. Det kan være jeg laver nogle i det nye år, men lige pt. er jeg booket fuldt op med aktiviteter andre steder.

Jeg havde en mappe med på udstillingen, jeg også havde flettet af kaffeposer. Den holdes lukket af en magnet, der er flettet ind i siden, så den er usynlig. Der ud over havde jeg flettet et hylster til en blyantholder. Det kunne også have været et syltetøjsglas eller en tobaksdåse.








SALG AF TASKER....   ALLE TASKER UDSOLGT PT.   Der flettes tasker hele tiden, så følg med på bloggen i tråden  - Tasker til salg.

Desværre fik jeg den største taske stjålet i løbet af et splitsekund. Det bliver meldt til politiet. Det skulle være underligt om, der er en taske nøjagtig magen til min.

Forsøger at vedhæfte en lille artikkel fra DSB´s interne net avis.

Tasken er lavet af kaffeposer og dåbskjolen er mormors brudekjole
Sideindhold
Ugen har stået i affaldets og klimaets tegn på København H, og fredag var temaet genbrug
Tasker lavet af kaffeposer, kakaoposer, S-togskøreplaner og teposer. Farverige og i flere forskellige størrelser står de linet op på den stand, der i den sidste uge har stået under uret på Københavns Hovedbanegård i anledning af Den europæiske uge for affaldsforebyggelse.
Driftsleder fra DSB S-tog Eva Ryom har designet og produceret taskerne i sin fritid.
»Jeg så fletteteknikken på nettet, og tænkte, at det måtte jeg simpelthen lære,« fortæller Eva Ryom om sin lille bibeskæftigelse, der kun kræver genbrugsmaterialer og selvfølgelig mange timers arbejde. En stor taske kan hun lave på 45 timer, mens en af de mindre koster hende 25 timer. Taskernes hanke er blandt andet lavet af gamle bælter eller hundesnore.

Få tøjet ud af skabet
På den anden side af boden står medarbejdere fra Frederiksberg Skrædderi, der har taget tøj med, som er lavet af tøj, der ellers ikke blev brugt mere. Blandt eksemplerne er en dåbskjole og en skjorte, der er lavet af mormors brudekjole.
»Tøj skal ikke bare hænge i skabet. Så kan man lige så godt lave det om og få det brugt. Der er mange, der køber brugte brudekjoler eller tøj fra Trendsales, og så hjælper vi med at få det lavet det om, så det passer. Hvis man tænker sig lidt om, kan tøj bruges i længere tid i stedet for at blive smide ud,« fortæller Rikke Eir.  
Fokus på affald og genbrug
Det er andet år Danmark er med i den europæiske affaldsforebyggelsesuge. Der er omkring 4000 aktioner over hele EU.
Ugen igennem har DAKOFA har sammen med Miljøstyrelsen og DSB S-tog brugt standen til at lave en række events under forskellige temaer. Mandag var temaet klimaet, tirsdag blev der sat fokus på det skjulte affald, onsdag var det vores papirforbrug, torsdag madspild og fredag var det altså genbrugsgaver.
På standen er en Klima-app til mobilen blevet præsenteret, en kok har demonstreret, hvad man kan få ud af de madrester, der måske ellers ville være havnet i skraldespanden og der er blevet delt frugter og chokolade ud, som virksomheder ville have kasseret på grund af små fejl i for eksempel firma-logoet. Normalt bliver det delt ud til herberger.
Sideløbende med arbejdet i boden bliver der samlet skodder op og uddelt lommeaskebægre på perronerne på hovedbanegården.





                          

onsdag den 23. november 2011

Kort til kortkassen

Der er efterspørgsel på kort i øjeblikket. Ikke bare julekort men generelt. Det er jo dejligt, at der er nogen, der kan lide de ting jeg laver og kan få det afsat. Der er nok nogen fra www.scrapsisters.dk der kan genkende visse ting fra de forskellige swaps, der har været.












mandag den 21. november 2011

Tasker tasker tasker.....

Ja, nu løber tiden hurtig. Det er allerede på fredag, at jeg skal udstille på Københavns hovedbanegård. Jeg skal stå "under uret" det er ca midt i den store hal. Jeg er der fra kl. 08.00-18.00.

Jeg kunne godt ønske, der var et par uger endnu. Jeg har så mange ideer til tasker, men jeg regner ikke med, at jeg kan nå at lave flere.

Efter udstillingen bliver alle taskerne solgt. Nogle er allerede reserveret. Der vil ligge en mappe fremme, hvor man kan skrive sit navn og adresse på den taske man gerne vil købe. Så sender jeg den med det samme efter udstillingen, eller man kan komme og hente den. Pengene skal selvfølgelig betales med det samme incl. porto. De tasker der ikke bliver solgt på fredag, kommer til salg her på bloggen.

Den første taske er lavet af et gammel vejatlas og sorte kaffeposer.. Alle "kortstrimlerne" er belagt med tape. Størrensen er: 24 x 15 x 6 cm. Der er lynlås for oven.

SOLGT



Denne taske er flettet af lilla kaffeposer fra Löfberg. Vagnsine fra http://www.kreahulen.dk/  har været så sød at samle til mig. Målene er denne taske er også: 24 x 15 x 6 cm. Der er lynlås for oven.

SOLGT



Den næste taske er flettet udelukkende af Cafax kaffeposer. Som rem har jeg brugt et bælte, der er sat fast med postskruer. Denne taske måler: 30 x 21 x 9 cm. Her er der også lynlås i toppen.

SOLGT




De to sidste tasker har nu mest været en prøve. De er svære at sy sammen indvendig eller også er min tålmodighed ikke så stor til små ting. Bunden er lavet på to forskellige måder og der er en ring mere på den med jordbær. Der er lynlås i begge tasker.

Størrelse på jordbærtasken: 16 x 12 x 6 cm. SOLGT

Størrelse på blåbærtasken: 17 x 10 x 3 cm. SOLGT







mandag den 14. november 2011

Så har www.creativepublishing.dk den første ebog ude fra i morgen. Den ser enormt spændende ud og er allerede bestilt. Glæder mig meget til at se hele bogen og blive inspireret samt udfordret.

fredag den 21. oktober 2011

Tre tasker mere til udstillingen

Tre tasker mere har set dagen lys. Der bliver flettet hver gang, der er 5 minutter i overskud. Jeg vil gerne nå så mange som muligt inden udstillingen d. 25. november. Og håber på, at jeg når at få flettet 10-12 tasker i alt.

Den første er flette af Cafax cacaoposer. Remmen er egentlig et hundehalsbånd, men jeg syntes den passede perfekt i farverne til tasken. Remmen er sat fast med postskruer.

SOLGT






Den næste er også flettet af Cafax poser, men her har jeg brugt bagsiden. Den var svær at tage billede af, da den er så blank. Hankene er fra en taske jeg fandt i en genbrugsbutik. De er sat fast med postskruer.

SOLGT





Den sidste er flettet af chipsposer. Her måtte jeg hente hjælp udefra, da vi ikke spiser chips her i huset. Så jeg er glad for at Mini123 & Anita80 fra http://www.kreahulen.dk/ kunne hjælpe med det projekt.

SOLGT

Barnedåbs kort på bestilliing

En kollega havde brug for et barnedåbskort til weekenden. Her er hvad der kom ud af det.

tirsdag den 11. oktober 2011

Pink mode....

Lidt flere kort til kassen. Der er stor efterspørgsel på kort med tekster på. Jeg ved godt, at jeg bare kan printe teksterne ud, men jeg er nu blevet meget glade for tekst stempler. Der er flere muligheder i dem end bare et stykke papir. Og så gik jeg vist lidt i pink mode.



Flere flettede tasker....

Den store sorte og røde 33 x 36 x 13 cm har været færdig et stykke tid. Men den er svær at tage billeder af, da den er meget blank. Hankene er af skind og sat fast med postskruer. Til den er der gået 160 kaffeposer = 479 lapper. Hver lap er folder 8 gange, så der er i alt lavet 3832 foldninger. Der ligger omkring 45 timers arbejde i den.

Stjålet fra min udstilling. Bliver meldt til politiet i dag.

SOLGT





Den lille visit taske er lave af S-togs køreplaner. Den måler 24 x 14 x 8 cm. Der er kun gået 25 køreplaner til. Alle lapperne er belagt med pakketape. Den har være hård ved fingrene at lave, men jeg er blevet meget glad for resultatet.

SOLGT






søndag den 9. oktober 2011

Begynder tutorial om varm embosset kort.

Selv om jeg er nybegynder med at varmembosse, 
vil jeg forsøge at lave en TUT til et sødt og hurtigt kort.

Materialer:
Karton 13,5 x 27 cm
Mønsterpapir 13 x 13 cm
Karton til at stemple på 10 x 12 cm
Karton til at stemple på 2 x 7,5 cm
Blomst samt tekst som stempel
Embossing ink.
Varmepistol eller brødrister
Sværte
Dobbeltklæbende tape eller limstift samt tykke skumpuder
Halve perler til pynt.


Fremgangsmåde:

Fold det lange stykke karton på midten, så har du et kort i str. 13,5 x 13,5 cm.
Svært alle kanter - både kortet, mønsterpapiret, og de stykker karton, der skal stemples på. Det giver en god effekt og ser flot ud. 
Sæt dobbeltklæbende tape på bagsiden af mønsterpapiret og sæt det fast på kortet

Tag blomsterstemplet og dup embossing ink på. Det er nemmest at lade stemplet ligge på bordet og så duppe. Embossing ink er en slags langsomt tørrende lim.
Drys embossing pulveret hen over det stemplede og ryst det overskydende pulver af.
Varm det embossede med varmepistolen eller hen over en brødrister. HUSK at bevæge kartonet hele tiden ellers kommer der brune/brændte mærker.


Sæt dobbeltklæbende tape fast på bagsiden af kartonet med blomsten og sæt det fast på kortet. Årsagen til at du først skal gøre det nu er, at tapen ikke kan tåle at blive opvarmet.
Så tager du det lille stykke karton og stempler med alm. sværte. Jeg har valgt teksten ”Du er i mine tanker”, men det kunne være så meget andet. Har du ikke et tekststempel – kan du skrive det du vil have på din PC og printe ud. Jeg har sværtet det hele og lidt ekstra i kanten for at kortet ikke skulle blive for blegt. Sæt det fast på kortet med tykt dobbeltklæbende tape.

Til sidst har jeg pyntet kortet med halve perler.


Rigtig god fornøjelse.