Sidevisninger i alt

søndag den 18. august 2013

Jeg blev rørt.. En uventet gave.

Jeg kom hjem efter en lang dag i går. Op af hoveddøren stod en pakke med mit navn på.  Det var posten der havde sat den der - sikkert gjort i en god mening, men det er nu ikke så smart. Hvad hvis vi var taget på ferie, skulle den så stå der og blive våd ?

Nå tilbage på sporet. Jeg ser at pakken er fra Morleone (Vivi) en utrolig kreativ pige på Scrapsisters.dk. Vi er begge med i en lille gruppe hvor vi hver måned sender en Dream Journal (DJ)til hinanden - for til sidst at få vores egen igen. Så jeg troede jo bare at Vivi havde sendt den næste DJ lidt tidligt måske pga. ferie.

Men men men..... det var det ikke. Da jeg åbnede kassen var det et af de smukkeste minialbums jeg har set. og der var en personlig hilsen med. Jeg blev så rørt. Tænkt sig at Vivi har siddet og brugt mange timer på at lave et album til mig. Der er så mange fine detaljer og finesser, så I tror det er løgn. Der er en masse ideer der skal afprøves på et tidspunkt, når jeg selv skal lave et minialbum.

Vivi er årsagen til at jeg elsker disse små album. Hendes blog er støvsuget for ideer og især hendes små vejledninger er nærstuderet. Prøv selv at se hendes blog: http://vivi-scraps.blogspot.dk/

Tusind tusind tak - Jeg er så glad for den.







onsdag den 7. august 2013

Endelig en ny fletttet taske har set dagens lys.

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få flettet en ny taske. Den er flettet af kaffeposer i forskellige mærker. Remmene er skind og de er sat fast med postskruer.


torsdag den 23. maj 2013

Så gik der ugler i den....

Jeg havde fået fat i en pose ugler for et stykke tid siden. Dem fik jeg sat på kort i går til kassen. Dejlige hurtige og nemme kort.
 



 
Så må I alle have en dejlig dag. Jeg er ved at pakke scrapsager sammen. Jeg skal nemlig på tøseweekend. Hold fast hvor jeg glæder mig.
 

tirsdag den 21. maj 2013

To fødselsdagskort - et bokskort og et evighedskort.


Min genbo bestilte et fødselsdagskort til en kvinde der blev 70 år. Der var slet ingen begrænsninger eller ønsker - jeg kunne bare kører løs. Jeg elsker når jeg får frie hænder, så er der muligheder for at afprøve nogle af de smukke ting jeg ser rundt omkring på div. blogge.

Det blev der dette bokskort ud af. Det er egentlig bare et kort der er sat oven på en æske. Kortet holdes lukket med en magnet. Billedet er fundet på nettet, roserne er fra WOC, charms er købt hos www.scrapfactory.dk papiret er fra en af mine mange bunker. Tekst og tal er skåret ud på Sille.





Jeg havde også fået en bestilling på et fødselsdagskort til en 50 års fødselar. Han løber og cykler meget. Her fik jeg afprøvet et evighedskort. Det var rigtig sjovt at lave, så dem bliver der nok et par stykker mere af. Sille har hjulpet mig med tekst og figurerne. Stemplerne på forsiden er købt hos www.fruhansenshobby.dk papiret er fra gemmerne.




Ble kage og sangskjuler


Endelig var der en mulighed til at lave en ble kage. Jeg havde set den på youtube for et par år siden og ville så gerne lave en. Meeen.... det er jo ikke helt billigt, så det er ikke noget man bare lige afprøver. Vi var inviteret til barnedåb i Pinsen, så nu kunne jeg få lov til at lave den. Ud over det I kan se på billederne kom der også 3 hjemmehæklede hagesmække på samt de penge, der var indsamlet. Dem havde jeg foldet til sommerfugle og sat på med ståltråd. Det hele blev pakket ind i cellofan og bundet sammen med sløjfer magen til dem på kagen.

Der fulgte selvfølgelig også et kort med, Det var et evighedskort, men det fik jeg ikke taget billeder af inden vi kørte.




 
Det er også blevet til en bestilling på en sangskjuler til en konfirmation. Det var en bestillingsopgave. Konfirmanden er glad for heste og spiller fodbold.
 

 
 
I må alle have en forrygende dag.

mandag den 13. maj 2013

Sangskjuler til konfirmation

Denne sangskjuler er lavet som en slags postkasse. Hængslet er lukket med kris-kras.
 


 

onsdag den 8. maj 2013

Diamantbryllup

Jeg fik en bestilling på et diamantbryllupskort, der ikke "bare" skulle være et kort. Det blev til denne æske. Farverne er holdt sort, hvid og rød. "Diamanterne" er plastikprismer. Det sorte der er omkring den inderste diamant skulle forestille at være kul, da jeg blev nødt til at have lidt til at støtte diamanten.




tirsdag den 30. april 2013

Mon jeg bliver den heldige........

www.scrapsisters.dk er der i øjeblikket en giveaway med nogle danske tekst stempler. Stemplerne er  lavet i samarbejde mellem www.hobbyboden og  www.operationskrivhjem.dk der laver kort til de danske udstationeret soldater.

For at vinde skal man skrive i tråden, hvordan man vil bruge stemplerne. Jeg skal da helt klart bruge dem på kort og måske også i min Smashbog. De er bare så lækre, så jeg vil krydse fingre for at jeg vinder.

Her kan du se tråden på SS:  http://www.scrapsisters.dk/forum/index.php?topic=18488.0

Her kan du købe stemplerne:  http://hobbyboden.dk/shop/clearstamp-set-gittes-19643p.html



mandag den 29. april 2013

Sangskjulere

 
Jeg har fået lavet lidt til nogle af de konfirmationer, der har været de sidste dage. To sangskjulere og et konfirmationskort. Farverne er mere pink på den øverste skjuler. Siderne er også pyntet, men det fik jeg ikke taget billeder af.




 
 
 Astrid er svømmepige. Fik til opgave, at der skulle være en havfrue på.



mandag den 8. april 2013

Stor bestilling til et bryllup

Jeg må hellere advare om et langt indlæg med mange billeder.

Jeg har det sidste stykke tid været optaget af et større arbejde med en bestilling til et bryllup. Det første er selve gratulationskortet. De ville gerne have en af mine æsker, men den skulle være noget særligt. Det blev til en æske i lilla nuancer pyntet med blomster, sløjfe om en amulet med deres billeder i.


Inden i kom der billeder af brudeparret og deres hund. I midten satte jeg en tyl pose med ris, der var lukket med guldbånd og to guldringe. På de inderste flapper er deres monogram, navne og bryllupsdato. 


Det næste var en æske, der skulle bruges til en flaske champagne, to glas, samt lidt kage. Det skulle de have, når de kom ud af kirken. Æsken er fra Panduro.


Den er pyntet med forskellige stykker karton og designpapirer fra Panduro. Jeg tog udgangspunkt i farven på brudens kjole på billedet.


Kassen blev også beklædt indvendig.




Kassen set fra siden.


Min kollega der bestilte dette blev gift sidste år. Til deres bryllup havde gæsterne fået udleveret i stykke papir til at skrive en hilsen på. Alle disse hilsner blev samlet sammen og låst inde, På deres 1 års bryllupsdag fik de alle hilsnerne udleveret. De syntes det var en rigtig god ide´ så det ville hun også give sin bror og kommende svigerinde.


På Panduro´s blog fandt jeg denne boks/æske: http://pandurohobby.blogspot.dk/2012/08/opbevaring-til-boner-alt-er-tilladt.html og tænkte at den må kunne bruges. Æsken er lukket med en magnet.


Bagsiden.



Nu var den fra Panduros blog kun med 12 kuverter - jeg skulle bruge 30.


Jeg fik Sille til at skære folderne/ kortene. Indvendig har jeg stemplet alle kortene med PEG-stempler så der var op og ned på kortene.

 
Nu kom problemet så. På bloggen var der jo kun 12 kuverter, så bagsiden kunne sagtens limes på. Men her havde jeg 30 kuverter, som det ses på et af de ovenstående billeder laver den en hel vifte. Løsningen blev, at bagsiden ikke blev limet fast. Den blev kun beklædt indvendig, så den matchede bagsiden på ydersiden.


Hvis du stadig hænger på, ønskes du en skøn dag i dette dejlige solskin.